Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål vi modtager oftest.

En isskulpturer har en levetid på 6-10 timer alt efter udformningen på skulpturen. De første ting som smelter væk er detaljerne – f.eks. øjne, fjer osv. En tommelfingerregel er, at der, ved 20 grader og ingen påvirkning af sol, vind og regn, ca. smelter 1 cm i timen.
Skulpturene vejer fra få kilo til multi tons, men en gennemsnitlig skulptur vejer ca. 80 kg.
Der kan næsten fryses alt ind i isen; blomster, tøj, tasker, værktøj, hele fisk, ure, bestik og meget mere. Har du en ting du gerne vil have frosset ind, så kontakt os og få en snak.
Ja det laver vi også, MEN det smitter af. Vi anbefaler at de står et sted hvor man ikke kan komme til dem. Hvis isen er blå er dine finger også blå hvis du rører ved den.
Vandet er ikke tilsat noget, men kalken er fjernet (som dog ikke har den store betydning for om isen er klar/gennemsigtig). Det er frysemetoden som er speciel. Det tager ca. 3 dage at fryse en isterning på 120 kg.
Alt skæres med motorsav og andre highspeed tools, så dine ideer kan skæres, efter ønske.
Bestillinger modtages min. 1 uge før eventet, og meget gerne før. I nogle tilfælde er vi i stand til at hjælpe efterkomme en forespørgsel på under 24 timer. Kontakt os for at høre nærmere.